362

Damerne tabte efter en meget lige kamp

Kampreferater senior
14. april 2011 - 08:22 af: Webmaster

Onsdag aften lagde banerne i Tulstrup græs til sæsonens første kamp for TFIKs sejrsvandte damer. Men efter en utrolig lige kamp mod Grauballe, måtte de blå til sidst set sig slået, efter en kamp der bød på masser af nærkampe og flotte mål.

Da TFIK mødte Grauballe blev det en meget lige kamp, hvor holdene fulgtes ad og skiftede til at score. TFIK kom foran 1-0 og herefter fulgte en scoring til hvert af holdene indtil pausestillingen 3-2. I anden halvleg fortsatte den lige kamp. Der blev scoret flotte mål, vist flot sammenspil og kæmpet hårdt fra begge hold.

Kampens afgørelse faldt først i de sidste minutter, hvor gæsterne for første gang kom foran i kampen, da de bragte sig på 6-5 med 1 min. tilbage. TFIK satsede alt, men desværre gav det ikke udbytte og Grauballe kunne score til slutresultatet 7-5 i sidste sekund.

Trods det skuffende resultat, var der mange gode takter hos de blå, så der er bestemt lagt op til nogle gode kampe for Tulstrup-damerne.

Hjemmeholdets mål blev scoret af: Marianne P 3, Ninna 1 & Anita 1.

Fidusstemmerne fordelte sig således: Marianne P 12, Jeanette 7, Trine 3, Mette 2 & Louise 2
0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Free counters!