362

Drama i Vildbjerg

Kampreferater senior
16. august 2011 - 22:28 af: Webmaster

Serie 4 startede sæsonen tirsdag aften på den mest afsides liggende bane i Vildbjerg. Det blev en intens og lige kamp, der desværre endte med et 3-2 nederlag til de blå. TFIK personificeret ved Mikkel "Lange" Schlosser opnåede inden for de sidste 10 min. at ramme både stolpe og overligger (brændt straffe)!!

Trods en til tider udemærket indsats, blev det ikke til points til de blå tirsdag aften. Som en utilfreds formand efterfølgende tørt konstaterede, så vandt holdet kun 2 ting - kaptajn Jæger vandt lodtrækningen og Schlosser vandt nærmest enehændigt statistikken over flest forsøg på træværket! Formandes utilfredshed skyldtes nu nok snarere, at han var blevet vraget til startopstillingen!

Den vikarierende coach Adamsen gjorde efter kampen status med følgende betragtninger:
  • Første halvleg var lidt tynd
  • I anden kæmper vi røven ud af bukserne
  • Vi ramte træværket for meget - blandt andet på det famøse straffespark kort før tid
  • Det var en meget tæt kamp. Det er rent uheld vi ikke får udlignet til sidst, Stolpe, brænder straffe, deres markspiller på mål har 2 klasse redninger - alt sammen inden for de sidste 10 min. Der var vi tæt på.
  • Glad for at Munken ikke er udtaget til dette hold - havde han været inde havde han ikke kunne følge med i det opskruede tempo

Om sin egen indsats sagde Adamsen:

  • Godkendt. 2. halvleg er til et rent 12-tal
  • Jeg bliver total bortdømt ved deres udligning - jeg har fingerne på bolden, men bliver sparket på læben af deres 120 kg. tunge viking - det er sku ikke fair!

Man of the match blev der ikke stemt om, men de sidste i omklædningsrummet pegede på Thor for en bedre 2 halvleg end hans første.

Kampens store vinder var uden tvivl Schlosser - ja den lader vi lige stå lidt... For mens Lange blev skurken for de blå, havde hans yngre, mere adrætte, mere løbestærke fætter Thomas en yderst fremtrædene rolle hos hjemmeholdet.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Free counters!