|
| Flotte resultater til TFIK ved Ikast Cup TFIK Ungdom 29. juni 2011 - 07:33 af: Webmaster TFIK havde både U-14 Drenge og U-15 Piger i aktion ved det netop overstået Ìkast Cup. Og begge hold viste flotte takter og opnåede fornemme placeringer. U-14 Drenge blev nummer 3
TFIKs U-14 drenge endte på en flot 3. plads i A-rækken efter nogle fine resultater. I den indleden pulje blev det til sikre sejre over Erritsø GIF og Ikast FS 1, mens drengene måtte se sig slået med 0-1 af mesterrækkeholdet F.H. Glamsbjerg.
I semifinalen blev det til et 1-2 nederlag til endnu et mesterrække hold, Hjerting IF, inden holdet i kampen om 3. pladsen vandt sikkert med 3-0 over Skibsby/Højene IF. U-15 Piger vandt sølv
TFIKs U-15 piger vandt sølv i 7-mands rækken. I puljekampene blev alt modstand fejet af bane, da det blev til 3 sejre over Ravnsbjerg IF, Nr. Lyndelse og Søften GF. Herefter skulle holdet direkte i finalen, hvor det blev til et knebent 0-1 nederlag til vinderne fra BK Sydhimmerland. |