Selvom årstiden ikke lige pt. indbyder til udendørs fodbold, skal der mere en lidt sne til at aflyse en så traditionsbunden turnering som TFIKs jule-five-a-side. Lørdag eftermiddag kunne forbipasserende på ski eller kælk således se en flok fodboldspillere i aktion på banerne i Tulstrup.
Efter en utraditionel gang opvarmning blev der vist masser af flot og nuvel en anelse tilfældig fodbold. Der blev kæmpet og fightet så sneen fløj om ørene i bestræbelserne på at vinde anden til julemiddagen.

Godt trætte af den meget motion i den friske luft, kunne spillerne efterfølgende nyde gløgg og æbleskiver, mens turneringsledelsen havde sine kvaler med at få gevinsterne til at gå op. Men da Munksgaard blev grebet i at forsøge at svindle sig til en and, lykkedes det at få delt gevinster ud til de to hold der sluttede øverst i hierarkiet.

Som traditionen foreskriver, blev der også kåret en "Dagens stjerne" og en "Dagens pose nødder"
.
Dagen blev rundet behørigt af med en gang rafling i klubhuset.
Se flere billeder i vores galleri HER.