|
| TFIK trak i arbejdstøjet Nyt fra TFIK 15. november 2010 - 07:35 af: Webmaster Lørdag d. 13/11 var der indkaldt til arbejdsdag i og omkring klubhuset på Nordmark. Godt 20 personer troppede op og gik virkelig til sagen med især rengøring, malerarbejde, tømrearbejde, bortkørsel af affald og noget der vist kan betegnes som el-arbejde. Kl. 9 var start med kaffe og brød, mens dagens 2 arbejdsformænd Mikkel Hansen og Turbo, redegjorde for dagens planer. Der var stor opbakning fra seniorafdelingen hvor især dameholdet og serie 3 var godt repræsenteret. Desuden var en håndfuld hårdtarbejdende forældre troppet op i kraft at deres tilmelding via TFIK-hjælp. 
Den første og største opgave bestod i grundig rengøring af de 7 omklædningsrum, toiletter, boldrum m.m. Her fik det arbejdende folk virkelig deres sag for, men med hårdt arbejde, gå på mod og rengøringsartikler i massevis, lykkedes det virkelig at gøre en synlig forskel. 
Og da væggene senere på dagen var blevet tørre, var "hold 2" langt om længe mødt ind. Så var det tid til en opfriskende gang maling, og som det ses herunder, kom begrebet "malerhjerne" endnu en gang til sin ret! 
Alt imens arbejdet indenfor stod på, var der en konstant trafik ud og ind af parkeringspladsen med flere trailere og masser af "arbejdende" folk. Der blev hentet ting og sager til brug ved forefaldende udendørs arbejde, der blev kørt affald væk og udskiftningsboksene blev efter en rundtur eller 2 på Stadion kørt til et tiltrængt "serviceeftersyn". 
Alt i alt en super dag, hvor der virkelig blev arbejdet hårdt for klubben. Fra bestyrelsen og de to 2 arbejdsformænd skal der lyde en stor tak til alle der hjalp til.
Vi kan oplyse at der planlægges en tilsvarende arbejdsdag i det tidlige forår.
Du kan se flere billeder fra dagen i vores galleri som du finder HER |